Post af Deleted den Jul 11, 2014 22:17:44 GMT 1
Dagen var gået stærkt, og selvom det allerede var sen aften havde folk på gaden travlt, overalt er der mennesker. Flere mennesker end der havde været førhen. Flere mennesker der skulle nå noget. Udenfor var der en bidende kulde, den havde dog været værre i Januar, men Samuel foretrak det nu indenfor i varmen. Caféen var stadig åben, men det begyndte at tynde langsomt ud af menneske befolkningen. Samuel støttede sin albue på bordet og holdte sit hoved oppe med hånden, han vendte så avisen med den anden hånd. Det var en muggleravis som han ved en tilfældighed havde kommet til at sige ja til, da han havde købt en kop kaffe tidligere på dagen. Den var absolut ikke spændende og han læste den egentlig bare så han havde noget at foretage sig, og han gad ikke hjem til det kedelige hotel han overnattede på.
I det øjeblik en af tjenerne på caféen gik forbi ham, kiggede han efter hende. Ville han gerne have noget at drikke? Det var et godt tidspunkt at få noget at drikke på, det var sen aften og han skulle ikke noget næste dag. "Undskyld mig?" kaldte han efter hende, og ventede på hun reagerede. Det tog ikke længe inden hun stod ved hans bord og tog imod hans ordre. "Et glas whiskey tak." sagde han og sendte hende et køligt smil, hvorefter han igen begyndte at læse avisen. "Så gerne sir." sagde hun, og skyndte sig hen til baren for at lave ham et glas whiskey. Pludselig stod der et glas whiskey foran ham og han smilede tilfredst. Han sippede til glasset og en varm fornemmelse kom ned af halsen i takt med at han drak det.
Det tog ikke ret lang tid før Samuel allerede har tømt glasset, han kigger derefter ned af sig selv, og ser til sin store overraskelse at han har spildt på sin fine hvide skjorte. Han bander for sig selv, og kigger sig omkring, der er ingen og siger hurtigt en lille besværgelse så skjorten er helt fin igen. Et bredt smil breder sig over hans læber, og han lægger sine arme i kors og betragter sine omgivelser.
Lige nu ville det være dejligt med selvskab fra en anden end ham selv, og de tjenere der går rundt og rydder bordende af.
I det øjeblik en af tjenerne på caféen gik forbi ham, kiggede han efter hende. Ville han gerne have noget at drikke? Det var et godt tidspunkt at få noget at drikke på, det var sen aften og han skulle ikke noget næste dag. "Undskyld mig?" kaldte han efter hende, og ventede på hun reagerede. Det tog ikke længe inden hun stod ved hans bord og tog imod hans ordre. "Et glas whiskey tak." sagde han og sendte hende et køligt smil, hvorefter han igen begyndte at læse avisen. "Så gerne sir." sagde hun, og skyndte sig hen til baren for at lave ham et glas whiskey. Pludselig stod der et glas whiskey foran ham og han smilede tilfredst. Han sippede til glasset og en varm fornemmelse kom ned af halsen i takt med at han drak det.
Det tog ikke ret lang tid før Samuel allerede har tømt glasset, han kigger derefter ned af sig selv, og ser til sin store overraskelse at han har spildt på sin fine hvide skjorte. Han bander for sig selv, og kigger sig omkring, der er ingen og siger hurtigt en lille besværgelse så skjorten er helt fin igen. Et bredt smil breder sig over hans læber, og han lægger sine arme i kors og betragter sine omgivelser.
Lige nu ville det være dejligt med selvskab fra en anden end ham selv, og de tjenere der går rundt og rydder bordende af.
Denne side er desværre blevet lukket ned. Vi henviser til 
